You are hereBlogs / Charlotte Meng Kristensen's blog / Kloge, men sikkert nytteløse ord inden PUF-ansøgningen:
Kloge, men sikkert nytteløse ord inden PUF-ansøgningen:
I denne bureaukratiske tid, hvor alt tilsyneladende skal kunne tælles, måles og vejes for at have gyldighed vil vi dvæle lidt ved Albert Einsteins vise ord:
"Not everything that can be counted counts, and not everything that counts can be counted".
Oversat: - Ikke alt der kan tælles tæller og ikke alt der tæller kan tælles
Den sandhed kender de fleste i den frivillige verden. Vi kan ikke sådan måle effekten af f.eks. et besøg hos en ensom eller en snak med en af brugerne på en varmestue, men når vi skal søge midler tvinges vi alligevel til det.
Den frivillige sociale verden er ikke en verden med målbare mål - heldigvis - men derimod en oase af medmenneskelighed, hvor man ikke skal ændre på den anden og ikke skal opnå bestemte resultater.
Så når du nu om lidt sidder og bander over disse krav om mål og resultater i ansøgningskemaerne, så husk at Albert Einstein giver dig ret.
God fornøjelse med ansøgningerne.....