Charlotte Meng Kristensens blog

Tabu om aldring

De fleste af os vil gerne nå en høj levealder. Vi vil faktisk gerne blive gamle, i den forstand at vi ønsker os et langt liv. Der er bare den hage ved det, at hvis vi får et langt liv, så bliver vi også gamle og det er der for alt i verden ingen der vil være. Åbenbart. Eller nogen tror vi af høflighed skal kaste slør over alderen som noget faktuelt, der mirakuløst ophører med at eksistere efter 60 år.

Jeg er flere gange stødt på formuleringen "Den brændende platform" som en meget dramatisk og billed skabende måde at udtrykke, at forandring er nødvendig. Man kan af indlysende årsager ikke blive på en brændende platform, man må nødvendigvis finde et andet sted at stå.
Det kan være svært at slippe det gamle og velkendte og det kan føles skræmmende og uoverskueligt, hvis alt det velkendte brænder ned, men omvendt så er nødvendighed den stærkeste motivationsfaktor, når det gælder ny læring. For lige bag nødvendigheden ligger meningen. Når noget er nødvendigt, giver det mening.

I denne bureaukratiske tid, hvor alt tilsyneladende skal kunne tælles, måles og vejes for at have gyldighed vil vi dvæle lidt ved Albert Einsteins vise ord:

"Not everything that can be counted counts, and not everything that counts can be counted".

Oversat: - Ikke alt der kan tælles tæller og ikke alt der tæller kan tælles

Den sandhed kender de fleste i den frivillige verden. Vi kan ikke sådan måle effekten af f.eks. et besøg hos en ensom eller en snak med en af brugerne på en varmestue, men når vi skal søge midler tvinges vi alligevel til det.

Der er flere paradokser på den evige udfording i den frivillige verden, som er rekruttering af nye frivillige. Der er mange foreninger, som godt kan bruge flere hænder, fordi det (i årevis) har været Todenskolds Soldater, der stiller op til det hele. Der er imidlertid også mange frivillige, som opfatter hele frivilligområdet som en lukket boble, som det er svært at trænge ind i. Man er som potentiel ny frivillig måske i tvivl om, hvad man skal gøre for at komme i gang? Hvor skal man henvende sig? Hvad skal man kunne? Hvor meget forpligter man sig? Hvad kan man lave?

Med jævne mellemrum, falder talen blandt personalet i De Frivilliges Hus på, hvor underligt det er, det med, at der er nogen mennesker, der tilsyneladende kan vende modgang til en drivkraft, hvorimod andre vælter ved den midste blæst? Hvorfor er der den forskel? Hvordan kan man vende modgang til en ressource i et mennesker? Kan man vende det? Eller er det bare noget der er der, eller ikke er der? Er det medfødt eller er det tillært? Er det noget der sker i samspillet med andre eller er det noget privat?

Regeringen ønsker mere frivillighed i det ganske land. 100 millioner kroner til frivilligt socialt arbejde, siger Lars Løkke i sin åbningstale.