You are hereFundraising kursus - mandag 12. marts 2012 kl. 17-20 i De Frivilliges Hus

Fundraising kursus - mandag 12. marts 2012 kl. 17-20 i De Frivilliges Hus


By Morten Larsen - Posted on 05 januar 2012

Fundraising kursus
Mandag den 12. marts kl. 17.00-20.00 i De Frivilliges Hus (det er gratis at deltage).

De Frivilliges Hus har i samarbejde med Frise udviklet en konsulentværktøjskasse om Fundraising.
Den er meget praktisk orienteret, man kommer ganske enkelt i gang med sin fundraising i løbet af gennemgangen af værktøjskassen. Man kan undervejs vælge om fundraisingen drejer sig om mindre beløb og naturalier eller om større beløb og projekter, og følge to forskellige spor.

Fundraising stopper aldrig. Så godt som alle foreninger kender kun deres økonomiske midler et år frem. Der skal hele tiden søges nye. Man er aldrig sikret ud i al fremtid, og man kan aldrig slappe af på det punkt. Sådan er vilkårene, og dem kan vi ikke ændre på – hvor hårde og uretfærdige de end synes. Men vi kan hjælpe med til, at det med fundraising ikke bliver helt så uoverskueligt og svært, som mange sikkert synes det er.

På dette tre timers fundraising kursus vil vi give en introduktion til, hvordan man griber det an, og hvad man skal være opmærksom på, når man laver fundraising. Det handler meget om at kunne sælge ”sit produkt”.

Vi kan ikke stille garantier for, at man får penge på sin ansøgning, det kan ingen.
Men vi kan forhåbentlig medvirke til, at man får sin fundraising sat i system og får nogen metoder og værktøjer, der gør, at man bare klør på med det og får troen på, at det kan lade sig gøre.

Punkt ét er jo også, at man selv tror på sagen. Har man ikke den, kan man helt sikkert heller ikke få andre til at tro på det og få lyst til at støtte det. Men udover troen på, at det er helt vildt godt, det man gør, skal der også en del mere til, og det er det fundraising kurset handler om.

For at få det bedste udbytte af aftenen er det vigtigt, at man som deltager har besluttet sig for noget helt konkret, man gerne vil søge om.

Det er gratis at deltage, og der er en lille bid brød undervejs.
Derfor er det vigtigt, at man tilmelder sig senest den 8. marts.
Der er ikke ubegrænsede pladser, så først til mølle princippet gør sig gældende.

Vil du vide mere eller tilmelde dig fundraising kurset så kontakt:
De Frivilliges Hus, tlf. 9811 1344, mail: charlotte@frivillighuset.dk

XML kilde