Mindeord ved Kirsten Havs død

Vi har mistet Kirsten Hav. Kirsten var frivillig medarbejder i De Frivilliges Hus i en årrække. I de seneste år især på området omkring at informere om frivillighed og at introducere borgere til den frivillige sociale verden.

Som frivillig var Kirsten i en årrække en del af personalegruppen i De Frivilliges Hus. Vi sætter stor pris på Kirsten. Hun var et livsstykke og det er meget uvirkeligt, at vi ikke møder hende igen. Det var altid et frisk pust, når Kirsten ankom i den lille røde med ”frivillighunden” på spring.

Kirsten havde en vilje og energi der trak store læs, men som også tog hende til hendes yderste grænser – og ind imellem over grænsen...for hun satte aldrig sig selv først.

Hun stillede store krav til sig selv og til det mål, der var sat for indsatsen – og dermed stillede hun indirekte store krav til andre. I sagens tjeneste, var intet for stort eller for småt. Derfor var hun også involveret i mange forskellige opgaver. Hun kunne være praktikeren eller underviseren eller sælgeren af et godt budskab. Det var ikke alene indholdet der bar. Det var lige så meget glæden ved samarbejdet og ved fællesskabet og ved det at se ting lykkes.

I DFH taler vi ofte om, at ensartethed ikke skaber nytænkning. For at vi kan få nye impulser og inspirere hinanden er forskellighed vigtig. I den sammenhæng var Kirsten også uden sammenligning og med sine meningers mod. Ikke alene fik hun i bogstavelig forstand planter til at trives – hun fik også frivilligheden til at blomstre.

I DFH står der en stol tom – det er ikke Kirstens vilje at den skal stå tom – hun har tænkt mange tanker om den kommende sommers opgaver og undervejs i sin sygdom så hun det lys, som i bedste fald ville bringe hende tilbage til arbejdet. Hun havde ikke brug for, at livet skulle handle om sygdom – hun ville så gerne dele og leve livet og allerhelst ville Kirsten være datter, mor, svigermor og mormor.

Kirsten var en ildsjæl. Nu er ilden slukket og sjælen er draget videre. Vi vil huske Kirsten som en uselvisk og varm og kærlig ven og i minderne er hun hos os som en del af vores fælles historie.

Æret være Kirstens minde.

Bjarne Søltoft Pedersen